Kai Stensgaard er international kendt, prisvindende marimbasolist og komponist. Han har udviklet en speciel 6-kølleteknik, hvor han spiller med hele seks køller på marimbaen i stedet for de traditionelle fire. Han har ligeledes komponeret mange stykker for denne teknik og mange af dem bliver spillet af marimbaspillere verden over og undervist i spilleteknikken i verden. Kai Stensgaard er desuden medopfinder af aluphonen, som er et vigtigt instrument for duoen, der tilføjer helt nye klange til koncerten

Kai Stensgaard har igennem de seneste 20 år rejst verden rundt med koncerter i bl.a. Royal Festival Hall i London, Simon Bolivár Concerthall i Mexico City og The National Concert Hall i Taiwan. Han har ofte turneret i Mexico og Sydamerika. Ligeledes er han efterspurgt til master classes og som dommer i internationale marimbakonkurrencer. Marimbaen har bragt ham til Europa, Japan, Taiwan, USA, Mexico, Argentina, Chile og Puerto Rico.

Kai Stensgaard har modtaget musikpriser og udgivet 7 CD’er, 2 DVD´er, en lærebog i 6 kølle marimba teknik samt mange kompositioner for marimba, som nu spilles af marimbaspillere over hele verden.

 

Yderligere oplysninger: www.kaistensgaard.com. Her kan pressefotos også downloades!

Marimba clinic and masterclass i Italien

Jury fra venstre: Kai Stensgaard, Marta Klimasara & Casey Cangelosi